Souschef i Horsens

Quickpoint søger Souschef til Horsens som kan og vil spille med i toppen af Superligaen!

Quickpoint har igennem det seneste år bevæget sig fra midten af 1. division, til den absolutte top af superligaen, med en overskudsgrad som kun de færreste i branchen tør drømme om. Vi går aldrig på kompromis, og arbejder altid med ordentlighed for øje, hvilket direkte kan aflæses i vores Trustpilot score på 4,7, udløst af mere end 9.000 anmeldelser.

At vinde Superligaen kræver naturligvis Danmarks dygtigste medarbejdere, og lige nu mangler vi en Souschef til vores værksted i Horsens, som har evnen og energien til at sikre, at Quickpoint også er bilisternes foretrukne værksted i Horsens og omegn.

Jobbet og vores forventninger

Stillingen kræver at du er selvstændig og robust, og at du har evnen til at arbejde struktureret og med høj energi, godt købmandskab og altid med ordentlighed for øje, i alt hvad du foretager dig. Derudover er det et krav at du besidder gode danskkundskaber, både i skrift og tale.

Du bliver i dit daglige arbejde en vigtig spiller på værkstedsgulvet, hvor du håndterer serviceringer og reparationer af vores kunders biler. Derudover er du værkstedschefens daglige støtte og sparringspartner, og er medarbejderen som tager over når Værkstedschefen ikke er til stede, godt hjulpet af vores dygtige Back office og team af Field Managers.

Vi tilbyder

Hos os er overenskomsten på plads, ligesom pensions-, kantineordning og bonus for den gode indsats er en naturlig del af lønpakken, og ikke mindst fritvalgsordning. 

Efter 6 måneders ansættelse træder du ind i ét af vores tre uddannelsesspor, som spænder fra Servicetekniker til EL- og Hybridtekniker, alt efter hvor du befinder dig, ligesom du bliver del af vores Fast Forward program, et forløb som klæder dig på til at blive Værkstedschef over en 2-årig periode.

Du bliver en del af en værkstedskæde som ønsker at være i bevægelse, og som konstant arbejder på at være endnu dygtigere end i går. Vores værdier Kvalitet, Kommunikation, Troværdighed, Åbenhed og Effektivitet ligger latent og implicit i alt hvad vi foretager os, ligesom ordentlighed gør.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Michael Fomsgaard på telefon 75 62 26 44  eller mfo@quickpoint.dk

Lyder dette som stillingen for dig, så skynd dig at sende din ansøgning og CV til os via dette link Souschef Horsens (emply.com)

Vi opfordrer alle til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion eller seksualitet.

 

Om os

Quickpoint A/S har eksisteret siden 1993, og er en danskejet kæde med hovedsæde i Viborg. Vi har 32 full-service autoværksteder fordelt over det meste af Danmark, og er i alt over 140 uddannede mekanikere og dækmontører og 20 lærlinge, som vi uddanner på vores egne lærlingehold. Vores mål er altid at være markedets bedste landsdækkende værkstedskæde, altid med fokus på vores værdier, til fordel for vores kunder og vores medarbejdere.

Vi løser alle opgaver i forbindelse med service og reparation af personbiler, og er særdeles konkurrencedygtige, både på pris og kvalitet. Vi benytter udelukkende reservedele af OE-kvalitet, så bilerne fortsat kan opretholde eventuelle fabriksgarantier

 

https://www.quickpoint.dk/images/icons/logo.png

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Undlad venligst at anvende Internet Explorer som browser, da denne browser ikke understøtter systemet fuldt ud.
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Michael Fomsgaard Værkstedschef 75622644
Lokation: Norgesvej, 11, 8700, Horsens

OM K.W. BRUUN & CO
K.W. Bruun & Co A/S er en dansk familiefondsejet koncern med rødder tilbage til 1914, hvor stifter K.W. Bruun solgte sine første biler. I dag udgør koncernen 5 divisioner i Danmark og Sverige og beskæftiger ca. 600 dygtige og ambitiøse medarbejdere, der med en effektiv forretningstilgang, ordentlighed og godt købmandskab skaber forudsætningen for vores succes og vores fremtid. 

DE 5 DIVISIONER I K.W. BRUUN KONCERNEN 
K.W. Bruun Import A/S er en af Nordens største bilimportører med bil- og reservedelsimport af bilmærkerne Peugeot, Citroën, DS, Opel og Mitsubishi i Danmark og Sverige og Fiat, Fiat Pro, Alfa Romeo, Jeep, Hongqi og Voyah i Danmark. K.W. Bruun Import er samtidig en moderne logistikvirksomhed med logistikcentre i Greve og Stockholm, der varetager distribution af reservedele og tilbehør til vores netværk på over 370 forhandlere og værksteder. K.W. Bruun NxT A/S har fokus på udvikling af digitale forretningskoncepter blandt andet relateret til mobilitet og formidling, herunder Bilabonnement og auto.nu samt handel med og montering af reservedele gennem Quickpoint. Investeringsaktiviteten i koncernen varetages dels af K.W. Bruun Invest A/S med investering og drift af velbeliggende boligudlejningsejendomme samt investering i værdipapirer og alternative investeringer og dels af K.W. Bruun Collection A/S med en portefølje af klassiske investeringsbiler. Koncernens passion for biler gennem mere end 100 år kulminerer i Classic Car House A/S; et unikt oplevelsesunivers med op til 300 smukke klassiske biler, bilhotel, værksted, bilhandel, bistro & diner samt møde- og selskabslokaler i flotte rammer.