Marketing Project Manager til en af Nordens største bilimportører

K.W. Bruun Import A/S er en ekspanderende, ambitiøs og succesfuld bilvirksomhed, der står bag den danske import og distribution af bl.a. Peugeot, Citroën, Opel og Fiat, og vi søger en Marketing Project Manager til vores Marketingafdeling. 

Jobbet
Som Marketing Project Manager bliver du tilknyttet flere af vores brands, hvor du får ansvaret for selvstændigt at planlægge, producere og drive alle kampagner og aktiviteter i tæt samarbejde med dine kolleger. 

”Vi udarbejder nye kampagner hver uge, så du skal brænde for dit arbejde og trives i en travl og udfordrende hverdag, hvor stramme processer og et højt tempo er essentielt for at overholde deadlines. Vi leder efter dig, som er vant til at sætte dig grundigt ind i en opgave, og gå i dialog med grafikere, tekstforfattere m.fl. for at tilsikre den bedst mulige kreative og budskabsmæssige løsning.”  - Marketingchef, Marie Becker Holbech Rasmussen

Vores marketingafdeling består i dag af 12 dygtige medarbejdere og et inhouse bureau set-up, der er effektivt ud over det sædvanlige. Du kommer til at arbejde fra vores moderne kontorlokaler med havneudsigt i Tuborg Havn og du vil referere til vores Marketingchef. Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Planlægning, udvikling og implementering af kampagner til TV, radio, print, online, materialer til vores forhandlernet m.v.
  • Løbende udvikling og produktion af marketingaktiviteter 
  • Planlægning af kreative ressourcer 
  • Tæt kontakt til leverandører og faste samarbejdspartnere, herunder fabrikken i bl.a. Frankrig omkring markedsføringsaktiviteter
  • At sikre overholdelse af hhv. de juridiske- og de internationale kommunikationsguidelines samt kvalitetssikring af alle marketingaktiviteterne
  • Opfølgning på budget og godkendelse af fakturaer

Er du vores nye kollega?
Der er tale om et af branchens mest spændende og udfordrende jobs med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi søger derfor en kollega med projektlederbaggrund og et positivt og proaktivt mind-set. For at få succes i stillingen er det altafgørende, at du kan have mange bolde i luften, er løsningsorienteret og i stand til selvstændigt at drive og tage ansvar for dine opgaver uden at miste overblikket eller gå på kompromis med hverken processer, kvaliteten af din leverance eller deadlines. Vi søger dig som er udadvendt, positiv, har masser af drive og som trives bedst i et tempofyldt miljø. Der kan være flere veje til jobbet, men vi ser gerne at:

  • Du minimum har 3 års marketing projektledererfaring fra reklamebureau, inhouse set-up, retailbranchen eller tilsvarende, samt en relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
  • Du har solid erfaring med offline-, online- samt film-/TV-produktion. Erfaring med 360° markedsføringskampagner er en fordel 
  • Du har en holdning til tingene og kan aktivt indgå i dialog med de kreative og produktafdelingen omkring kampagner, layout og budskaber   
  • Du er struktureret i din arbejdsform, besidder en høj arbejdskapacitet og er ekstremt kvalitets- og detaljeorienteret i dit arbejde
  • Du har stærke kommunikative egenskaber i skrift og tale på både dansk og engelsk 

Vi tilbyder
Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi naturligvis et godt onboarding forløb med oplæring, sparring, vidensdeling og support fra erfarne kolleger. Derudover bliver du en del af en dynamisk og succesfuld virksomhed, som blandt andet er kendetegnet ved en stærk og ambitiøs kultur, hvor der er højt tempo og kort vej fra tanke til handling. Vi investerer i og plejer sociale relationer på tværs af afdelinger og afholder med jævne mellemrum diverse arrangementer, bl.a. i vores sports- og vinklubber.  Lønpakken består af pensionsordning, sundhedssikring, kantineordning, 10 årlige feriefridage, K.W. Bruun-dag (tidl. St. bededag) samt andre attraktive personalegoder og rabataftaler

Har vi fanget din interesse?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning via linket hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og fjerner opslaget, så snart vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke med at søge. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketingchef Marie Becker Holbech Rasmussen via mail mara@kwbruun.dk. Vær opmærksom på at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.


Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Undlad venligst at anvende Internet Explorer som browser, da denne browser ikke understøtter systemet fuldt ud.
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson :
Marie Becker Holbech Rasmussen Head of Marketing mara@kwbruun.dk
Lokation: Tuborg Havnevej 18, 2900, Hellerup, Denmark

OM K.W. BRUUN & CO
K.W. Bruun & Co A/S er en dansk familiefondsejet koncern med rødder tilbage til 1914, hvor stifter K.W. Bruun solgte sine første biler. I dag udgør koncernen 5 divisioner i Danmark og Sverige og beskæftiger ca. 900 dygtige og ambitiøse medarbejdere, der med en effektiv forretningstilgang, ordentlighed og godt købmandskab skaber forudsætningen for vores succes og vores fremtid.

DE 5 DIVISIONER I K.W. BRUUN KONCERNEN
K.W. Bruun ImportA/S er en af Nordens største bilimportører med bil- og reservedelsimport af bilmærkerne Peugeot, Citroën, DS, Opel og Mitsubishi i Danmark og Sverige og Fiat, Fiat Pro, Alfa Romeo, Jeep, Hongqi og Voyah i Danmark. K.W. Bruun Import er samtidig en moderne logistikvirksomhed med logistikcentre i Greve og Stockholm, der varetager distribution af reservedele og tilbehør til vores netværk på over 500 forhandlere og værksteder. 

K.W. Bruun NxT A/S har fokus på udvikling af digitale forretningskoncepter blandt andet relateret til mobilitet og formidling, herunder Bilabonnement og auto.nu samt handel med og montering af reservedele gennem Quickpoint. 

Investeringsaktiviteten i koncernen varetages dels af K.W. Bruun Invest A/S med investering og drift af velbeliggende boligudlejningsejendomme samt investering i værdipapirer og alternative investeringer og dels af K.W. Bruun Collection A/S med en portefølje af klassiske investeringsbiler. 

Koncernens passion for biler gennem mere end 100 år kulminerer i Classic Car House A/S; et unikt oplevelsesunivers med op til 250 smukke klassiske biler, bilhotel, værksted, bilhandel, Willys Bistro & Diner samt møde- og selskabslokaler i helt særlige rammer.