Klargøringsmedarbejder søges til Bilabonnement A/S

Brænder du for at få biler til at skinne? Så er du muligvis vores nye klargøringsmedarbejder!

Bilabonnement a/S er en del af K.W. Bruun Koncernen - en af Nordens største bilimportører. Vi importerer nogle af Danmarks mest populære bilmærker, herunder PeugeotCitroënOpel, Fiat, Jeep og Alfa Romeo. Vi tilbyder bl.a. et godt sortiment af korttidsleasing af biler til en ekstra skarp pris. Som medarbejder i Bilabonnement vil du blive en del af en hastigt voksende koncern. Du kan læse mere om Bilabonnement her.

Ansvar og indflydelse 
Dit primære ansvar bliver at håndtere vores brugte biler, som udlejes til kunder eller sælges i vores bilsalgsforretning. Du har derfor hele ansvaret for klargøringen af vores biler, lige fra de kommer ind, til de bliver solgt eller genudlejet, og du har dermed stor indflydelse på, hvor tilfredse vores kunder er.”
- Din kommende leder Katja Laursen

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Klargøring af udlejningsbiler og salgsbiler
  • Ajourføring af lageroverblik på biler
  • Forefaldende arbejde i form af flytning af biler, tankning, lettere mekanisk arbejde, dækskifte etc.

Er du vores nye kollega?
Du kommer til at arbejde fra vores kontor og showroom i Brøndby, hvor du bliver en del af et lille og godt team på 12 medarbejdere. Erfaring med klargøring af biler ser vi som positivt, men det er ikke en nødvendighed. Vi forventer, at:

  • Du er struktureret og gør dit arbejde grundigt første gang
  • Du er serviceminded og går til opgaven med et smil
  • Din arbejdsstil er selvstændig, og du klarer dine opgaver effektivt
  • Du er vant til at have flere opgaver samtidig og har en høj arbejdsmoral
  • Du har kendskab til anbefalede metoder for fysisk arbejde og er indforstået med, at jobbet kan være fysisk anstrengende
  • Du har kørekort til personbil

Derfor skal du vælge os
Du indtræder i en organisation, der er kendetegnet ved kontinuerlig udvikling og vækst og

  • Du får et godt onboardingforløb med oplæring, sparring, vidensdeling og support fra erfarne kolleger
  • Du bliver en del af en succesfuld virksomhed, som blandt andet er kendetegnet ved højt tempo og kort vej fra tanke til handling
  • Vi investerer i og plejer de sociale relationer på tværs af afdelinger og afholder med jævne mellemrum diverse sociale arrangementer. Derudover har vi sportsklub og vinklub.

Har vi fanget din interesse?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning via linket hurtigst muligt, da vi afholder løbende samtaler. Ansættelsesstart er 1. august. Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katja Laursen, Head of Operations, på kla@bilabonnement.dk.

Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Undlad venligst at anvende Internet Explorer som browser, da denne browser ikke understøtter systemet fuldt ud.
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Katja Laursen kla@bilabonnement.dk
Lokation: Vibeholmsvej, 31, 2605, Brøndby, Denmark

OM K.W. BRUUN & CO
K.W. Bruun & Co A/S er en dansk familiefondsejet koncern med rødder tilbage til 1914, hvor stifter K.W. Bruun solgte sine første biler. I dag udgør koncernen 5 divisioner i Danmark og Sverige og beskæftiger ca. 600 dygtige og ambitiøse medarbejdere, der med en effektiv forretningstilgang, ordentlighed og godt købmandskab skaber forudsætningen for vores succes og vores fremtid. 

DE 5 DIVISIONER I K.W. BRUUN KONCERNEN 
K.W. Bruun Import A/S er en af Nordens største bilimportører med bil- og reservedelsimport af bilmærkerne Peugeot, Citroën, DS, Opel og Mitsubishi i Danmark og Sverige og Fiat, Fiat Pro, Alfa Romeo, Jeep, Hongqi og Voyah i Danmark. K.W. Bruun Import er samtidig en moderne logistikvirksomhed med logistikcentre i Greve og Stockholm, der varetager distribution af reservedele og tilbehør til vores netværk på over 370 forhandlere og værksteder. K.W. Bruun NxT A/S har fokus på udvikling af digitale forretningskoncepter blandt andet relateret til mobilitet og formidling, herunder Bilabonnement og auto.nu samt handel med og montering af reservedele gennem Quickpoint. Investeringsaktiviteten i koncernen varetages dels af K.W. Bruun Invest A/S med investering og drift af velbeliggende boligudlejningsejendomme samt investering i værdipapirer og alternative investeringer og dels af K.W. Bruun Collection A/S med en portefølje af klassiske investeringsbiler. Koncernens passion for biler gennem mere end 100 år kulminerer i Classic Car House A/S; et unikt oplevelsesunivers med op til 300 smukke klassiske biler, bilhotel, værksted, bilhandel, bistro & diner samt møde- og selskabslokaler i flotte rammer.